fredag den 30. august 2013

Mere end indretning

Indretning er en måde at leve på, og en måde at tænke på. Og selvom ordet indretning klinger af perfekte og strømlinede boliger, lykkelige familier og overskud på alle fronter - er det virkeligheden for ganske få. Indretning er så meget mere og andet end det. Det er den interesse og opmærksomhed vi bidrager med til vores omgivelser. Om det kommer indefra eller stammer fra ydre påvirkninger er kun et spørgsmål om hvor bevidste og tro vi er mod os selv. Og hvor gode vi er til at fortolke indtryk og ideer til virkelighed.

I mangel af et bedre og mere beskrivende ord end indretning, bruger jeg f.eks. at skabe eller at udforme.. 

For det er det vi gør, når vi indretter. Vi skaber og udformer rum, oplevelser og stemninger. 

Uanset om vi er opmærksomme på det eller ej, så er alle de rum vi opholder os i skabt og udformet af et eller flere individer - på et eller andet tidspunkt. Og når nu det er sådan, kan vi jo lige så godt gøre os bare en smule umage, når vi skaber rum og omgivelser. 

Gør det en oplevelse værd, og gør det personligt. Det gælder enten vi er samlere eller minimalister.

       
”Alt, jeg har omkring mig, er ting, der er afgørende for min følelse af lykke, så selve livet føles mere essentielt, når det ikke bliver udvandet, af alt muligt unødigt”.


Jay Shafer, arkitekt

torsdag den 29. august 2013

Pimp dine paller

Brugte træ-paller bliver anvendt i alverdens sammenhænge i indretninger både ude og inde, og det er kun fantasien der sætter grænser for hvad de kan bruges til. Det er billigt, nemt, råt og let at at arbejde med. 

Så skulle man være så heldig at nogle liggende, så lad være med at smide dem i pejsen - men kig med på de to links. 

Du får en masse temmelig utradtionelle og fantasifulde måder at bruge den på, og kan designe dit helt unikke møbel. Du kan købe den brugte på nettet (ca 25 kr på stk) - du kan faktisk være så heldig at finde et sted hvor de er til gratis afhentning.

Se 29 Cool Recycled Pallet Projects her - og endnu flere DIY projekter her.

Tina Dalbøges blog. kan du se hvordan du klargør og behandler pallerne.

onsdag den 28. august 2013

Genbrug og byttemarked

Her er en af de blogs, som jeg vender tilbage til hver gang jeg har brug for inspiration. Det er utrolig fantasifuldt og kreativt re-design af gamle møbler. Jeg har besøgt dem på deres skønne værksted i Høng, og du fornemmer virkelig en ægte passion og talent for at genbruge og sammensætte spændende former og farver til unikke designs. 

Her er et udpluk af deres farverige og legesyge design. Se mere om Fantast Fabrikken her 

Samtidig vil jeg også slå et slag for de byttemarkeder der dukker op rundt omkring i landet. Det er efter min mening et fantastisk alternativ og supplement til loppemarkeder og genbrugsstationer. 

Der er oprettet en samlet blog Byttemarked, hvor du kan læse meget mere om hvad det går ud på, og du følge med i hvornår der er et byttemarked i nærheden af dig. Se her

Tænk hvis alt det, vi ikke bruger, kan få nyt liv til glæde for mennesker og miljø?



Morgenstemning ved vandet

En skøn tur til stranden meget tidlig morgen. Helt vindstille, ubeskrivelig smukt og næsten magisk.


Hjem med hjerte

Mit hjerte brænder for at hjælpe andre som ikke selv kan finde overskud og resourcer til at skabe et kærligt hjem. Det kan være i forbindelse med flytning, skilsmisse, dødsfald, eller økonomiske årsager. 

Jeg ved hvor meget det kræver i en svær situation, når det er en kamp i sig selv bare at stå op om morgenen, og at få hverdagen til at hænge sammen. Og jeg ved også hvor stor betydning det har når nogle træder til og tilbyder hjælp.

Lige præcis det tema er der skrevet en meget smuk bog om for nogle år siden. Men den er stadig mindst lige så aktuel nu. Den hedder Hjem med hjerte og kan på det varmeste anbefales. Den indeholder personlige historier om hjemmets rolle i forskellige svære situationer. 
Hjem med Hjerte er den første selvhjælpsbog om empatisk indretning. 
Samtidig får du også ideer og gode råd til at tage fat og gøre noget ved dit hjem, fordi du får så meget igen når du trives i dine omgivelser. Kort fortalt handler den om at finde hjem - hvor det så end er.

Det er min søde veninde og kollega Kirsten Steno, som har begået denne hjertevarme bog. Den er desværre udgået fra forlaget, men kan lånes på biblioteket.


tirsdag den 27. august 2013

Præsentation


Selvom det ikke skal handle om mig, vil jeg alligevel gerne prøve tegne et billede af hvad der driver mig - og tænder min nysgerrighed. På den måde kan du måske bedre relatere dig til det du læser her på bloggen. 

Jeg fascineres af alt fra mennesker, bøger, musik, rejser, citater, natur. mad og film. Det kan være en god historie, noget smukt, nytænkende, overraskende eller rørende - det vigtigste er, at det har noget på hjertet. 

Og hvis jeg zoomer lidt længere ind: Indretning, re-design, vandreture, vegetarmad, sang, yoga, tennis, søde sager, tango, Italien, venner og familie..

Den måde jeg arbejder på, og det jeg står for, er to samme sider af samme sag - og kan ikke skilles ad. Det er netop de ting vi fylder vores liv op med, der former os - og dermed vores måde at leve og og bo på. 

Så når jeg arbejder med at indrette og gen-skabe hjem til andre mennesker, henter jeg en stor del af min indsigt hos beboerne, men også fra min egen erfaring - både fagligt og personligt.
Illustration fra min e-bog
Uden at gå i detaljer kan jeg roligt sige, at min vej har budt på mange store udfordringer, og at det har givet mig evnen til at finde vej og håndtere løsninger, samt udviklet en naturlig kreativitet.

Jeg har arbejdet med indretning af alt fra boliger, skoler og virksomheder til butikker, showrooms og meget andet. Og glæder mig til at dele mine oplevelser og erfaringer - krydret med kreative ideer, tips & tricks. 

Hvis du er interesseret i at vide mere om hvordan jeg kan hjælpe dig, er du meget er velkommen til at kontakte mig på tlf 26747509 eller mail.

søndag den 25. august 2013

Original Indretning

Velkommen til mit første indlæg på min blog og legeplads - som jeg har kaldt original indretning.

Her kan du følge med i mange af de kreative tanker og overvejelser jeg gør - og har gjort - i forbindelse med mit liv som indretningsarkitekt i mange år. Jeg går lidt tættere på, og et spadestik dybere. 

Her er menneskene det vigtigste omdrejningspunkt. Når det er sagt, vil du også opleve at genbrug, re-design og almindelig omtanke for vores ressourcer er et gennemgående tema, som står mit hjerte meget nær. En form for ukrukket holistisk tilgang kan du vel kalde det.
Du vil blive præsenteret for forskellige værktøjer, og få generelle retningslinier og ideer til at indrette dit eget hjem. Plus en masse andre tiltag som vil øge din egen kreativitet - og dermed få mod til at afprøve dine egne unikke ideer derhjemme - eller andre steder.

På blog-scenen er jeg ny i klassen, men når det kommer til interesse, viden, tanker og ideer om indretningens mange facetter - er jeg temmelig erfaren. Det vil du kunne læse mere om her på bloggen. 

Derudover har jeg skrevet klummer og artikler i ca 8 år, og bobler over af tanker og ideer, som jeg gerne vil give videre til dig. På den måde får mine tanker liv - og du kan forhåbentlig finde ideer, mod og inspiration til dine egne projekter.

Hvis du har nogle kommentarer eller refleksioner, er du meget velkommen til at komme med feedback. Mit ønske er at du vil føle dig guidet gennem den uoverskuelige jungle af indretnings-tendenser - og finde din egen personlige vej.