tirsdag den 27. oktober 2015

Hjem uden stress

Dit hjem er dit personlige frirum - og har så ufattelig stor betydning for hvordan du har det. Gør dig selv en stor tjeneste: Gør dit hjem til det sted hvor du slapper af - din stress-fri zone. Lad det være et fredfyldt og dejligt sted, der fylder dig med energi, glæde og overskud. 

Kan man indrette sig til et lettere liv?


Ja! Du kan starte med at lave et reality-tjek. Understøtter indretningen din livsstil og din hverdag - eller gør den i virkeligheden det modsatte? Er det nemt at rydde op; har alt en fast plads? Er der halvfærdige projekter, som hele tiden minder dig om, at der er noget der skal fikses? Bruger I for meget krudt på at lede efter ting, eller diskutere vasktøj og oprydning? Tåler indretningen at tingene bliver brugt, og allervigtigst - føler du dig hjemme og afslappet? Har du lyst til at sætte dig ned og smide benene op?
Det er ikke meningen, at dit hjem skal ligne en side i et boligblad. Hvem gider at leve og bo i en udstilling - uden personligt touch, og skæve ideer? Prøv at lege lidt mere når du indretter, så det ikke bliver et alvorligt projekt, som skaber for mange diskussioner derhjemme. Det går hurtigt hen og bliver et brandvarmt tema, som stresser og ødelægger den gode stemning. Som jo lige er det modsatte, af det du ønsker. Vær rummelig og prøv noget nyt.

Skab et hjem som ikke kræver meget oprydning - og mærk glæden ved at have færre ting omkring dig. Det giver ro både på det ydre og det indre plan. Gå også på kompromis med rengøring og oprydning. Indretningen alene gør det selvfølgelig ikke. Så vær opmærksom på stress-faktorerne, der lurer overalt - og forsøg at leve et liv med mere frihed og flere pauser. En del af det stress-fri liv, handler om at have færre ting omkring sig - og færre aftaler i kalenderen. Sagt på en anden måde; prøv at skabe mere luft i dit liv.

Gør så vidt muligt tingene i det tempo der passer dig - og sæt ikke så høje mål. Skru ned for ambitionerne, og glæd dig til at nyde et enklere liv. Vær go ved dig selv. Ved at skabe et stress-frit hjem, får du mere overskud. Samtidig sparer du penge, og får mere tid til alt det der betyder noget. Og er det ikke det vi allesammen ønsker os?

Husk: Indretningen må ikke stå i vejen for et bedre liv - men hjælpe dig til at få det.

Ring 26747509 eller mail, og hør hvordan jeg kan hjælpe dig med at få et stress-frit hjem.

mandag den 26. oktober 2015

Indretning med online nærvær

Kan jeg hjælpe dig med din indretning online? Er det muligt at fornemme dine ønsker og behov, uden at have besøgt dit hjem og mødt dig? 

Ja og ja. Helt i tråd med min ide om at indretning skal være ukompliceret, så er det både nemt, billigt og yderst komfortabelt. Det handler om tillid, god kommunikation og åbenhed. 

Med online indretning får du hjælp når det passer dig. Du behøver ikke tage fri for at mødes, og du behøver heller ikke tænke på, om der nu er pænt nok til at få besøg. Du vælger selv hvor meget hjælp du har brug for - og dermed også prisen. Se priser her.  

Onine-servicen startede for 8 år siden - og det virker! Læs pressemeddelelsen her
Herover er et forslag til et teenage rum med flere funktioner
Online indretning er for dig:
  • der ikke vil bruge en formue på indretning
  • der er kørt fast i dine egne ideer
  • der ikke rigtig kan kommer videre/i gang
  • der mangler det sidste skub
  • der har svært ved at se hvor og hvordan, du skal starte
  • der mangler overblik 
  • der har brug for sparring til egne overvejelser
  • der ikke ønsker besøg af en indretningsarkitekt
  • der har lyst til at gøre det let for dig selv
  • der ønsker at bruge det du allerede har
  • der ønsker forandring
  • der har brug for en plan
En kunde skrev:

 Det er virkelig imponerende, hvor god du er til at komme ind under huden af rummene på baggrund af plantegning og beskrivelse!! Se flere udtalelser her.

Send fotos, beskrivelse og mål via mail her - og du har et forslag indenfor en uge.

Her en møbleret plan over 2 stuer, hvor ønsket var et let, nordisk design-udtryk.

Hvis du gerne vil have hjælp, men ikke ønsker online-modellen kan du få også hjælp på den helt traditionelle måde. F.eks. med et to-timers besøg. Se mere her.  Du kan også få den store pakke, hvor jeg hjælper og guider dig hele vejen fra første møde til alt er på plads.

mandag den 19. oktober 2015

Elsk din udrensning

Skal det handle om udrensning på en blog om indretning? Ja, det skal det, for det er godt at rense ud jævnligt. På alle områder. Så sørger nu nemlig for, at der ikke er noget unødvendigt, der hober sig op, og blokerer for ny og vital energi. Gør plads til et rigere liv med færre ting.

Det handler om alt fra de ting du har i dit hjem, i dit hoved, på din computer, i din krop, i dine relationer, i din garderobe, i dit køleskab og i din kalender. Der er en masse overflødigt - og ubrugeligt - som du ikke længere har brug for. Og som gør dit liv meget lettere hvis du skiller dig af med det, og sender det videre.
Bronnie Ware
Det er med vilje, at jeg ikke skriver "elsk din oprydning", for vi er trætte af at høre om, at vi skal rydde op. Og som mange af os ved, er det en evig kilde til diskussion. Søndagsavisen havde for nylig (18. okt. 2015) en artikel om emnet med overskriften:

                Rod i hjemmet stresser os, og gør os i dårligt humør

Det understreger hvor meget det fylder hos os i vores hverdag. Hjemmet bliver en kampplads, hvor slaget om oprydning står. Ærgeligt at der bliver brugt så meget tid og energi på diskutere noget så kedeligt som at rydde op. Der var interviews med unge par, tips & tricks til at få sin partner til at rydde op, en guide til et ryddeligt hjem, og en parterapeut udtalte sig om, hvordan konflikteromkring oprydning kan undgås. 

Artiklen handlede om den daglige trivielle oprydning; og min teori er, at ved jævnlig udrensning af hjemmet, er der ikke meget at rydde op. Altså bliver vi mindre stressede. Læs også et tidligere indlæg her på bloggen Indret uden stress.

Tilbage til udrensningen. Bronnie Ware som er en skøn og inspirerende australsk forfatter, har også en blog, hvor jeg fandt dette skønne indlæg om kærlighed til udrensning (hvilket lyder bedre på engelsk:) Teksten herunder er blot indledningen, men læs endelig hele indlægget ved at klikke på overskriften. Personligt kan jeg spejle mig i næsten alt hun siger - og det er så befriende at vide, at man ikke er den eneste der har det sådan. 

A love of de-cluttering

Somewhere along the way, having relocated often, I have developed a love of de-cluttering. In fact, there have been times I have questioned whether it has been an addiction. I have since come to the conclusion that it isn’t. Instead, the habit is just an incredible blessing I have gifted myself with.
                                                                                                                              Bronnie Ware 

fredag den 16. oktober 2015

Høstens kunst

Så kom den grå dyne over os - til gengæld bliver farverne i naturen så varme og smukke. Jeg var lige en tur i haven og samle lidt blomster, bær og blade til en høst-mandala. Det er en let og gratis måde at skabe et kreativt øjeblik i hverdagen. Kan vel egentlig laves hele året, men det giver mening at skabe dem her om efteråret, når vi trækker indenfor.

Få inspiration til selv at lave en selv - kig på et par tidligerede indlæg om høst-mandalas her og herDen tid du bruger på at samle og skabe mandalaen er rigtig godt givet ud. Tænd et lys, sæt stille musik på og snup en kop te - ren selvforkælelse. Kan i øvrigt laves med eller uden børn. Den holder ikke længe, men er også smuk mens den forfalder.